disimberdeâ di|sim|ber|de|â [BF]
-
v.tr.
disfâ un berdei o liberâ ce che al è stratignût
Sin. disgropâ , discateâ , discrosâ , disfâ , disgrignâ , disgringhiâ , dispetolâ , distrigâ , disbroiâ , disleâ , dismolâ , distorteâ , disgredeâ , disberdeâ
Var. disimbredeâ -
v.tr.
(fig.)
risolvi une situazion complicade
Sin. disbratâ , disgredeâ , distrigâ , disgropâ , discrosâ , disbroiâ , disberdeâ -
v.tr.
(fig.)
sfrancjâ, diliberâ
Sin. liberâ , diliberâ , sfrancjâ , disberdeâ