sdrondine
/-ò-/
sdron|di|ne
[CO]
-
s.f.
(volg.)
femine che e vent prestazions sessuâls:
Jole e jere il model de siore rispietabile, biele, elegante, e jê al contrari e jere Mafalde, la sdrondine, che ducj a podevin vêle cuntune sivilade (Carlo Sgorlon, Il dolfin)
Sin. barache
, boldraghe
, buzaragne
, buzarone
, pelande
, petroce
, pufare
, putacje
, scaie
, scorsegate
, scrove
, sdroncine
, putane
, sdrondule
, sfondrade
, sfondri
, slondrone
, sludre
, svualde
, svualdrine
, troie
, vacje
, prostitude
, schelfe
, piore
-
femine di pocje moralitât, ancje tant che ofese gjeneriche:
"No tu pûs e no tu vûs maridâti, ma tu âs ben volût e podût sporcjâ e disonorâ cheste cjase, come une sdrondine che tu sês? sporcjâmi e disonorâmi me [...]" (Ercole Carletti, Mariute)