berghel /-èl/ ber|ghel [CO]
-
s.m.
emission une vore fuarte de vôs, sedi cun peraulis che dome cun viers o sunsûrs, par clamâ, laudâ, protestâ, cridâ e v.i.:
i fruts, par fortune, le sbaldivin jemplant la cjase di berghei e di confusion (Maria Forte, Cjase di Dalban);
e veve dât un berghel tal viodi il sanc a spissulâ de bocje dal so om (Roberto Ongaro, Il muc)
Sin. berlon , berlade , zigade , zigon1 , sberghelade , sberlade , berghelade , berli