disgradâ
dis|gra|dâ
[BF]
-
v.tr.
tratâ in maniere di gjavâ valôr, onôr, rispiet e v.i.
Sin. dispreseâ
, umiliâ
, sbassâ
-
v.tr.
jessi tant superiôr in alc di fâ vergognâ chei altris:
al de une santissime piturade a la vitrine, da disgradâ cualuncue pitôr (Pepe, Lis storielis di Mestri Checo)